You are here

Violin

Lær at spille violin på Vallensbæk Musikskole.

Violinen er et flere hundrede år gammelt instrument, som til alle tider har været et populært instrument. Især i symfoniorkestrene er det strygerne som er i overtal, men violinen bruges også til andet end de store orkestre. Ikke mindst i megen folkemusik, har violinen været et vigtigt instrument, men ofte høres instrumentet også brugt i pop, rock og jazz.

Først skal du lære at holde instrumentet rigtigt og få den rigtige teknik og en god tone ud af det. Violinen kan ligesom basunen lave en ægte glissando, fordi der ikke er bånd på en violin (som eksempelvis på en guitar). Det kan derfor i starten være svært at ramme tonerne præcist på en violin, men når først teknikken er på plads, kan instrumentet lyde rigtigt smukt.

Alle violinelever spiller i musikskolens violinsammenspil Pizzicato.

Læreplan

Læreplan for violin

 

Tid

Onsdag eller Torsdag eftermiddag.
Lektion: 25 min.

Sted

Vallensbæk Musikskole
Idræts Allé 7
2625 Vallensbæk

Alder

Fra 6 år

Strenge- og tangentinstrumenter

Musikskolen underviser i strenge- og tangentinstrumenterne:

  • Violin
  • Guitar
  • El-bas
  • Klaver

Strenge- og tangentinstrumenterne er en blandet gruppe. De ser meget forskellige ud, men fælles for dem alle er dog, at de har strenge, hvis vibrationer frembringer lyden.

Violinen, guitaren og elbassen bæres, men klaveret er for tungt og derfor stationært.

Bliv elev på musikskolen

Du er altid velkommen til at tilmelde dig undervisningen på Vallebsbæk Musikskole.

Ja tak! Jeg vil gerne undervises i musik eller sang.

Lærer

Sidst opdateret 28.06.2019