I solosang arbejder vi med sangteknik, støtte, klang, udtryk, mikrofonteknik m.m. Har du lyst til at lære at synge, anbefaler vi, at du først starter i vores Musikskolekor. Men har du lyst til at lære endnu mere om din egen stemme, udvikle den og få styr på teknikken, kan du også gå til solosang.

Til solosang lærer du at bruge krop og stemme på en hensigtsmæssig måde, og du lærer at fortolke og udtrykke musikken gennem din stemme.
Eleverne deltager i forskellige sammenspilssammenhænge. For eksempel som en del af Musikskolens kor eller som solister til Musikskolens ensembler, rytmiske bands, musicals og som solister ved skolens koncerter.

  • Alder: fra 5. kl. og opefter
  • Tid: Mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag eftermiddag
  • Sted: Vallensbæk Musikskole
  • Underviser: Karin Ehlers Lysholm

Tilmelding

Kor er for både drenge og piger, der gerne vil synge, udforske musikkens verden og være del af et stærkt fællesskab.

  • Spirekor
  • Juniorkor
  • Ungdomskor
  • Voksenkor (Vallensbæk Vocals)

Til kor synger vi sange inden for forskellige musikalske genrer og på mange forskellige sprog, alt efter korets niveau. Vi lærer noder og rytmer og synger flerstemmigt.
Til kor er man en del af en gruppe og oplever herigennem et unikt samarbejde med de øvrige korsangere. Sammen skaber vi musikken. Vi synger med hele kroppen og lærer om kropssprog, udtryk og performance - gode redskaber som man kan bruge i mange andre sammenhænge end korrummet.

Underviser: Birgitte Warberg

Tilmelding