Slagtøj kaldes alle de instrumenter, som man spiller rytmer på og holder pulsen med. I orkestersammenhænge er slagtøjsspilleren, den som tydeliggør takten og tempoet. Hvis du melder dig til slagtøj, vil du få kendskab til at spille på alle de klassiske slagtøjsinstrumenter såsom lilletromme, pauker, maracas, triangel, andre latin-amerikanske percussion instrumenter og trommesættet, men det kan også være melodiske instrumenter som vibrafon, xylofon og marimba.

Du lærer teknik, nodelæsning, koordination, puls- og periodefornemmelse, gode øvevaner, generel musikhistorie og at spille og improvisere til musik. Du lærer at spille solostykker og rytmer i forskellige stilarter, men først og fremmest at spille sammen med andre.
Starter du på holdundervisning for begyndere kommer du automatisk med i vores harmoniorkester ’Præludium’ sammen med resten af holdet det første år.

Alle slagtøjselever vil spille i et af musikskolens slagtøjsorkestre og i et af blæseorkestrene. Derudover kan der også være mulighed for at spille trommesæt i et af de rytmiske bands.

  • Alder: 3. kl. og opefter
  • Tid: Mandag eller tirsdag eftermiddag
  • Sted: Vallensbæk Musikskole

Tilmelding