Guitaren har altid været et meget populært instrument. Den har en smuk tone, og den fungerer både i koncertsalen, øvelokalet og til hygge omkring et bål. Den bruges såvel i rytmisk som i klassisk musik.
Alle starter på en spansk akustisk guitar og lærer at orientere sig på instrumentet og spille både noder og becifringer.
Senere har nogle et brændende ønske om at spille el-guitar og i band, og nogen vil hellere fortsætte på en akustisk guitar og blive ekspert i fingerspil eller god til lejrbålet. I undervisningen vil du blive trænet i spilletekniske og musikalske færdigheder, og du bliver for det meste undervist i tabs (noder for guitar).
En vigtig del af undervisningen er plekterteknik, men du vil også blive undervist i fingerspil. Du kommer til at spille forskellige stilarter, så du får kendskab til guitarens mange muligheder og får et godt grundlag for at spille i sammenspil eller i band.
Hvis du er begynder, lærer du at spille guitar sammen med andre på et guitarhold for begyndere.
Alle guitarelever spiller i Vallensbæk Guitarsammenspil eller i et af de rytmiske bands.
- Alder: 3. kl. og opefter
- Tid: Tirsdag eller onsdag eftermiddag
- Sted: Vallensbæk Musikskole
Tilmelding
Du lærer at læse noder og spille en masse gode bas-gange. Du lærer også at spille akkompagnement og melodispil. Når du har spillet i længere tid, vil du desuden kunne spille bas-solo, og du får en generel viden om musikhistorie og musikteori. Der arbejdes med rytme- og pulsfornemmelse, da det er vigtigt for at kunne blive en dygtig bassist. Og du prøver at spille mange forskellige stilarter.
El-bassen stemmes ligesom en kontrabas, men holdes som en el-guitar, og den bruges mest i rytmisk musik som f.eks. i rock-, pop- og jazzmusik. Bassen er fundamentet i lydbilledet i stort set alle orkestre og bands. Den er med til at holde grundrytmen og er derfor bindeleddet mellem trommerne og resten af orkestret.
Alle baselever spiller i et af musikskolens rytmiske bands eller i et af blæseorkestrene.
- Alder: 3. kl. og opefter
- Tid: Torsdag eftermiddag
- Sted: Vallensbæk Musikskole
Tilmelding
Den elektriske guitar er ligesom den klassiske guitar et populært instrument. Da guitaren tilbage i 1930’erne blev meget populær som akkordinstrument i de store jazzorkestre, stødte man på en stor udfordring. Guitaren blev simpelthen overdøvet af alle de andre instrumenter, der kunne spille en helt del kraftigere. Løsningen på dette var “Pickuppen” - en lille enhed der kunne sættes på guitaren og opfange vibrationerne for at sende dem videre til en højtaler/forstærker, der så kunne forstærke lyden. Denne videreudvikling af guitaren skabte sammen med andre nyere instrumenter grundlaget for rigtig meget moderne musik. El-guitaren blev det foretrukne valg i genrer som Blues, Rock, og Pop samt andre. Man kan dog ligesom med den akustiske guitar spille alverdens musik med en el-guitar.
Som guitarelev på musikskolen, vil der i første omgang være fokus på at lære de grundlæggende teknikker, der skal til for at spille simple melodier og akkorder. Når grundlaget er lagt, vil vi sammen udforske musikken fra alverdens forskellige vinkler og finde ud af hvordan el-guitaren bedst bruges til lige netop de genre og stilarter, vi er gået på opdagelse i.
Musikken er et kreativt sprog, og læreren om guitar og musik generelt, vil derfor også være kreativ. Der vil være fokus på leg, improvisation samt komposition/sangskrivning. Du får som elev i høj grad lov til at byde ind med idéer og ønsker til det forløb, vi går igennem. Vi vil i fællesskab gøre din tid som guitarelev unik, sjov og personlig.
Det kræver ingen forudsætninger at lære at spille guitar, andet end tid, motivation og et åbent sind. Som guitarelev, er det også muligt efter noget tid at få en plads på et af vores sammenspilshold.
Det anbefales at starte på akustisk guitar, og rykke videre til el-guitar når de grundlæggende teknikker er på plads.
- Alder: 3. kl. og opefter
- Tid: Tirsdag og onsdag eftermiddag
- Sted: Vallensbæk Musikskole
Tilmelding