På et klaver kan man i modsætning til mange andre instrumenter spille flere toner ad gangen og på den måde både spille melodi og harmoni på samme tid. Ikke alle tænker over, at klaveret er et strengeinstrument, fordi man spiller på tangenter og ikke kan se strengene, som er spændt ud inde i klaveret. Det er et alsidigt instrument, som kan bruges i mange musikalske sammenhænge – både alene og sammen med andre. Repertoiret for klaver er stort, og du kan spille i alle genrer – både rytmisk og klassisk. Du lærer grundlæggende klaverteknik, nodelæsning, gehør- og becifrings-/akkordspil, rytmelære m.m.. Man kan spille solo, 4-hændigt, akkompagnere og spille sammen med andre instrumenter.
Alle klaverelever spiller i et af musikskolens rytmiske bands eller klaversammenspil.
Vallensbæk Musikskole tilbyder også holdundervisning i klaver for begyndere.
- Alder: 3. kl. og opefter
- Tid: Mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag eftermiddag
- Sted: Vallensbæk Musikskole
Tilmelding