Babyrytmik & Rytmik 1-5 årige

Babyrytmik

Rytmikundervisning for de mindste børn under 1 år. Der bruges sange, små instrumenter og redskaber til både de blide, nære stunder i et roligt tempo.
Der fokuseres på at stimulere barnets sanser på forskellige vis, med lyd, berøring og det visuelle, samt fokus på den tætte kontakt mellem forælder og barn.
Der skabes en tryg og hyggelig stund i samvær med andre forældre, og de små kan opleve andre børn på samme alder.
Aktiviteterne foregår i et roligt tempo, hvor man sagtens kan trække sig tilbage ved behov og ”hoppe på” igen.
Der skal være min. 5 på holdet for at det oprettes og der kan max. være 8 elever.
 

 

Rytmik for 1-5 årige

Børn har glæde af musik – lige fra de er helt små. Undervisningen styrker barnets naturlige glæde for sang og musik med krop, sanser og fantasi.
Børn i alderen 1 til 5 år lærer at være en del af en gruppe. Vi bruger mange redskaber f.eks. tørklæder, sandposer, faldskærm og bolde. Sammen med mor eller far udforsker vi trygt musikken gennem lege, dans og spil på små instrumenter som xylofoner, rasleæg og trommer.
Holdene består af 10-14 børn og deres mor, far, bedsteforælder eller lignende.

Tilmelding