Vores musiktilbud på folkeskolerne bringer musikken helt tæt på dig i din hverdag på skolen. Her mødes du og dine venner i trygge rammer på jeres skole lige efter skoletid og får mulighed for at lege, lære og udforske musikken sammen. Undervisningen bygger på fællesskab, nysgerrighed og glæden ved at skabe noget i flok – uanset om det er gennem sang, rytmik, bevægelse eller de første møder med instrumenter.

Hold oprettes ved minimum 5 tilmeldinger.

Elsker du at synge? I Spirekoret synger vi masser af gode sange og laver sjove musikaktiviteter med rap, rim og remser – alle sangglade børn er velkomne.

Vi arbejder med stemmen gennem legende øvelser, der gør sangteknik naturlig og sjov – samtidig med at vi styrker koncentration og lydhørhed. Du lærer også at synge sammen med andre som kor – Spirekoret er første trin mod vores andre kor for ældre børn og unge.

Tilmelding

Kan du li’ at bevæge dig og lege med musik? Vi synger og spiller på rytmeinstrumenter – og bliver på en legende måde fortrolige med musikalske grundelementer som puls, rytme, dynamik, melodi og form.

Du udvikler din musikalitet og styrker samtidig din fantasi, kreativitet og koncentration – og lærer at samarbejde gennem musikken. Det er også et godt sted at starte, hvis du senere vil spille på et instrument.

Undervisningen er kun for elever på dit klassetrin.

Vil du lære at spille på et instrument? Blokfløjten er let at komme i gang med, og du kommer hurtigt til at spille dine første melodier.

Med de andre på holdet lærer du at lytte, spille rytmer og skabe musik – sammen. Vi spiller både enstemmigt og flerstemmigt, og vi lærer både at spille udenad og efter noder.

Tilmelding

Kunne du tænke dig at spille i band? Her får du mulighed for at prøve kræfter med instrumenterne fra musiklokalet og finde ud af, hvad der passer til dig.

Vi spiller samme som band og lærer at få musikken til at lyde som en helhed – rollerne i bandet fordeler vi, når alle har haft mulighed for at spille på alle instrumenter.  

OBS: Du behøver ikke at have spillet før – og du kan tilmelde dig alene eller med dine venner. Vi sammensætter holdene, så I passer bedst muligt sammen aldersmæssigt.

Tilmelding